Står du overfor at skulle investere i nyt varmeanlæg, eller vil du gerne reducere din eksisterende varmeregning, så er en varmepumpe værd at overveje. En varmepumpe udnytter den naturlige varmeenergi i jorden og luften omkring din bolig og er et både økonomisk og miljøvenligt alternativ til de mere traditionelle opvarmningsmetoder som for eksempel el og olie.
Udover at være en økonomisk og grøn opvarmningsmetode bidrager en varmepumpe desuden til et behageligt indeklima ved at sikre konstant ventilation og ved at rense luften for for eksempel skimmelsvamp og støvpartikler.
El-Teknik Nord leverer og installerer luft til luft og luft til vand varmepumper og tilbyder rådgivning om, hvilken løsning der passer bedst til dit opvarmningsbehov. Vi installerer varmepumper som enten primær eller supplerende varmekilde i både private boliger, sommerhuse, kontorer og butikker og sikrer altid, at varmepumpen er dimensioneret korrekt i forhold til det samlede energiforbrug og boligens areal.
Kontakt os, hvis du vil vide mere om, hvor meget du kan spare på varmeregningen med en varmepumpe.